onsdag den 28. marts 2012

Borgerkrig og Fødselsdag

Efter en god nats søvn kørte vi forbi de to universiteter (Morehouse og Spellman), der hver har en vigtig historisk baggrund. Spellman er kendt for at være et anerkendt universitet, der startede med udelukkende at være for sorte kvinder. Morehouse er, udover også at være et anerkendt universitet, kendt for at uddanne personer såsom Samuel L. Jackson og Martin Luther King Jr.

Herefter tog vi hen til Civil War Musseum, der omhandler borgerkrigen og hvordan der blev kæmpet store slag i netop Atlanta. Vi så deres Cyclorama, hvilket er et 360-graders panorama maleri med kulisser og alskens værk i forgrunden, som gik i ét med maleriet for at skabe dybde.
Dette maleri blev så oplevet ved, at man sad på en gruppe sæder som langsomt roterede, mens historien som maleriet dækker over blev fortalt. Herefter tog vi på CNN, hvor vi spiste og kiggede på diverse souvenirer. Herre nice.

Så var der bare den fire timer lange tur tilbage til Weaverville, hvor vi blev hentet af vores længe savnede værter, og hver især drog på afteneventyr i det vilde Amerika. Herefter gik de fleste af os hver til sit, men vi var stadig nogle stykker der skulle videre, nemlig da Alex Biggs' (Mads' vært) søster havde sin 23-års fødselsdag. Vi tog først hen til Growth Park i Asheville, hvor at vi mødte fødselsdagsbarnet og hendes familie, og herefter tog vi tilbage til Biggs' hus, hvor vi sang fødselsdagssang og spiste kage. Det var ret lækkert!

Jonas og Mikkel

tirsdag den 27. marts 2012

Atlanta !

Del 1:
Vi steg ombord på en ellers så udemærket bus, hvor turen til Atlanta blot føltes som en time lang. Vi kørte klokken 8 om morgenen fra North Buncombe High School og ankom ved Atlanta ved 12-tiden.

Del 2:
Det første vi skulle var at besøge Martin Luther King Jr. National Historical Site. Her så vi forskellige seværdigheder, så som gaveboden, og Martin Luther King Jr. in action på film. Filmen viste store dele af Martin Luther King Jr.s kamp for de sortes retfærdighed, inklusiv den berømte tale "I Have a Dream".
Her fik man et fremragende indblik i Martin Luther Kings gøren og væremåde.

Del 3:
Uden for centeret blev der holdt en fremlæggelse af så uhørt højt kvalitet, at man aldrig har set noget lignende. Den ene taler var så engageret, at der stod flammer ud af munden på ham. Himmel og helvede stod i et, og kun et lys stod fast: Lederstjernen, som var selveste Kasper Zink Østergaard.

Del 4:
Så tog vi over til den anden del af centeret, Martin Luther Kings fødested, og den kirke han var prædikant i. Det var rart at få lidt ro, efter en prædiken der kunne tangere til det 8. Verdensvidunder.

Del 5:
Så var vi nogen, som blev tørstige som ind i helvede. Men den blev utvivlsom slukket på Coca Cola Factory Museum. Med de mere end 64 forskellige smagsvarianter fra alle dele af verdenen, blev mange halsbrænde slukket. Vi havde det rimelig nederen efter alt det sodavand, og der var kun en ting, der kunne rede den forestilling, og det var en Whopper på burgerking.

Del 6:
Selv om dette kunne virke som et større måltid, var der stadig sult der skulle mættes, og tørst der skulle slukkes. Derfor tog hele flokken til Varsity, som var den ældste fast food restaurant i Georgia. Der stod den på flere fritter, burgere og onion rings.

Del 7:
Efter en udsøgt omgang slatne fritter med ketchup (Kiel var meget skuffet), blev der købt slik sodavand og is. Så blev der stenet max hjemme på hotellet.

Martin og Kasper

lørdag den 24. marts 2012

Banjo !

Status efter en uge på North Buncombe High School:

Efter ca. en uges skolegang er vi efterhånden ved at falde til. Det har været specielt at vænne sig til men også rigtig spændende. De fleste elever vi har mødt har været rigtig åbne og venlige, hvilket har skabt nye bekendtskaber og trygge rammer.

Både torsdag og fredag har vi arbejdet meget sammen med skolens to kor. Vores musiklærer, Anders Ørberg, har lært amerikanerne at synge næsten flydende dansk. De har lært 3 danske korsange, som vi har sunget sammen. Udover kortimerne har international historie, med en meget fantastisk udadvendt og spændende lære, været en stor favorit!
Her blev vi pludselig afbrudt af en anden lærer, som kom og spillede banjo for os, og pludselig tog historielæreren sin guitar frem og en fest var igang.

De fleste af os har også været til idrætstime, hvilket var meget anderledes, da det herovre svarer til en dansk udendørs fritime... Eftersom vi jo alle har forskellige værter, har vores tid efter skole ofte blevet brugt forskelligt. Dog bliver meget af tiden brugt på de forskellige skolerelaterede sportsteams.

Peace out
Hilsen Wurst

Mads og Mads

torsdag den 22. marts 2012

Store Kordag

"Når musikken spiller" eller rettere "når koret synger," er der ingen der lægger mærke til småfejl (eller er der?). 2.b var i dag med vores high school kor til festival i Bruward, og her var ikke plads til useriøse og malplaceret ansigtudtryk på scenen, under korenes optræden, der primært bestod af konservative, klassiske arrangementer (musikstykke der er opbygget efter sangstemmer), der blev bedømt af dommere. Korsangerne var iklædt jakkesæt og gulvlange sorte kjoler salen hvor festivalen løb af stablen, var konstrueret og dekoreret højtidlige og klassisk, så det stemte overens med de arrangementer, der meget smukt og med stor præcision blev opført foran andre kor.
Over scenen var der et enormt orgel, som havde smukke og organiske dekorationer udskåret i træ. Ved siden af det hænger et amerikansk flag, som på en sær måde fik til at virke fuldstændigt som om det var det eneste i USA.
Stemningen i salen var striks, og når der blev tysset, blev der så stille i løbet af få sekunder, at man vil kunne høre en knappenål falde til jorden.
North Buncombe, som vores skole hedder, deltog med to kor. Et Advantag Choir med både piger og drenge og et Chamber Choir kun med piger.
Efter vores mening stod North Buncombe klart frem i forhold til de andre kor, både med energi og smukke rene toner.
Chamber Chor var klart som det bedste med dygtige sopraner der ramte høje a klokkent.
Alle kor blev bedømt af tre dommere, og Chamber Choir modtog et 1-tal på en skala fra 1 til 5, hvor 1 var bedst. Hele korkulturen i Amerika er præget af konkurrence, både imod sig selv og imod andre. Denne dag var kun en bødmmelse af hvert kor individuelt, uden nogen vinder. Men vinderen ville klart være vores Chamber Choir.
Vi kørte fra Bruward kl. 12.15 i en klassisk amerikansk aktivitetsbus. Alle kender de amerikanske gule skolebusser, men de har også nogen som er hvide. Disse bliver brugt til aktiviteter væk fra skolen. Busserne er ikke komfortable. Ryglænet af sædet er lige så højt som ens hoved og uden armlæn eller opdelt sæde. Det er som taget ud fra en film. Kordagen var et godt indtryk i forhold til USAs konkurencemiljø, så musikken er på et klart højere niveau end i Danmark.
USA er fedt, men nogen er begyndt at snakke om, at de savner kære lille Danmark.
Vi har det stadig godt, og nyder alle de nye indtryk vi bliver bombarderet med.

Ida og Kirstine

onsdag den 21. marts 2012

De Første Dage på North Buncombe Highschool

Vi mødte ind tidligt på skolen Kl. 7:30, fordi vores vært, Brenna, skulle tage en matematik test hun ikke havde været med til. Eleverne har også mulighed for at møde ind tidligt, hvis de har brug for ekstra hjælp eller vil score nogle ekstra point. Timerne starter kl. 8:00 om morgenen, og skoledagen slutter kl. 15:00. Der er fem minutters pause mellem hver modul, som varer 90 minutter og en frokost pause på 25 min. Det er meget anderledes fra vores skoledag og der er ikke meget tid til toiletbesøg og man er meget træt når man er færdig. Dagen starter med at der, over et høtaleranlæg, bliver givet informationer til eleverne i klasserne. Derefter stiller de sig op og vender front mod et amerikansk flag, som er i hvert af klasselokalerne og siger et slags amerikansk løfte.
Deres skoleskema er det samme hver dag og skifter halvårligt. Vores vært har først Amerikas historie, derefter matematik, spansk og til sidst AP - Engelsk, som er en slags engelsk hvor de arbejder med at udtrykke sig skriftlig.
Når skoledagen er færdig, går eleverne til mange forskellige sportsaktiviteter på skolen.
Da de fleste kører i skole, er der også en masse trafikafvikling kl. 15:00, hvor alle på skolen får fri. Vi har endnu ikke set nogen cykle til skole, som nok også til dels skyldes, at det er et meget stort område skolen dækker over. Den første dag fulgte vi med vores værter rundt. Men de resterende dage må vi selv bestemme hvilke timer vi vil med til. Det er spændende at opleve hvordan de underviser. F.eks. er der ikke tradition for at række hånden i vejret, når man vil sige noget, og undervisningen bærer meget præg af konkurrence. Hvis der har været en test, offentliggører man gerne, hvem det er, der har klaret sig bedst.
Dag 2, var mange af os med til deres kor undervisning. De har en virkelig dygtig og sød lærer og niveauet er meget højt !! Vi skal til konkurrence med dem onsdag.

Louise og Trine

søndag den 18. marts 2012

Endelig Fremme

Så gik turen til Weaverville. Dagen startede klokken 8, hvor bussen holdt klar. En lang tur at skulle køre, men afsted gik det. I bussen fik vi øvet lidt på nogle korarrangementer, som vi senere vil opføre herovre. Humøret var højt og spændingen steg, jo tættere vi kom på Weaverville. Endelig var vi kommet til den del, som vi alle havde ventet på.
Efter en 10-timers lang køretur fik vi endelig mødt vores værter, som tog rigtig godt imod os. Maden var linet op på et langt bord, som stod i siden af deres store spisesal. Det var en fornøjelse endelig at møde dem allesammen, og vi kom godt i gang med at få snakket engelsk og lære vores værter at kende. Det hele skete over et måltid mad med live musik fra et lokalt band. Efter maden var der en enkelt "lær hinanden at kende leg" og derefter fik vi en rundtur på skolen af vores værter. Senere var der bål og hygge for alle der havde lyst. En god start på et spændende eventyr, som I nok skal få hørt megt mere til.

Niels Christensen og Monica Joy

lørdag den 17. marts 2012

Arlington Cemetery og Shopping

Kære dagbog, dagen startede relativt stille med morgenmad, hvorefter vi tog metroen til Arlington Cemetery. Vi så udfaldet af USA's lange kamp for verdensfred; de mange gravsten. Vi så blandt andet John F. Kennedy og Robert F. Kennedy's gravsteder, samt vagtskiftet der foregår noget anderledes, end det vi er vant til at se nytårsaften i Danmark. Efter halvanden time med oplæg og respekt på kirkegården stod den på Pentagon Citys kæmpe indkøbscenter! Og vi købte det hele...
Derefter tog vi hjem i seng friske, vel udhvilede og klar til at møde vores værtsfamilier!

Jeppe og Mathias D


torsdag den 15. marts 2012

På Museum

2. Dag i Washington:
Dagen begyndte med at de fleste spiste morgenmad på samme restaurant som i går. Herefter tog vi metroen ind til the Mall for at tage på Smithsonian Museum of National Indian. Der var en masse gode indianerhistorier, som bl.a. handlede om, hvordan indianerne lige pludselig sprang op i himlen og blev til stjerner.
Så gik vi over til the Capital og blev vist rundt med guide. Det var meget spændende at se og høre om det amerikanske demokratis historie. Vi fik lov til at komme ind i Senatet og overvære en session. Der var en lille afstemning, men det var ikke vildt spændende. Dog fik vi alle set John McCane! Det sidste på programmet var Museum of National History. Det var meget interessant at gå rundt og se på Amerikas historie og måden, amerikanerne viser sig selv frem på overfor udlændinge. Men vi gik rundt alene i små grupper uden guide og var meget trætte, hvilket var lidt ærgerligt. Så var programmet slut, og folk måtte selv bestemme, hvor de ville spise aftensmad. Vi var en gruppe på 10, som gik på McDonalds for at spise den største menu. Det resulterede i en meget sjov hjemtur, for folk var høje på sukker og kalorier.
Det skal forresten nævnes, at vejret har været intet mindre end vidunderligt - nok over 30 grader flere steder! Mange er blevet solbrændte, men ellers har vi godt styr på det. Natten er stadig ung, så nu skal der bare hygges med vennerne :)

Line og Monica L

onsdag den 14. marts 2012

Monumentdag

1 dag i Washington:
Dagen startede med en lækker morgenmad på en restaurant nær hotellet. Kl. 9.30 mødtes vi og tog metroen til Washington downtown. I Washington skulle vi på den helt store monument dag.
Vi startede med at se The White House. Det er der præsidenten bor :p hæhæ! Derefter gik vi videre til Washington Memorial. Vi var på forhånd hver især blevet delt i par og fået til opgave at fortælle om de forskellige monumenter, og her hørte vi det første oplæg. Vi fortsatte så til World War 2 monumentet og derefter så vi Martin Luther King monumentet som er en af de nyeste monumenter i Washington. Efter at have set det, kom vi hen til Lincoln Memorial hvor vi også skulle spise frokost. Da vi havde spist og set det, så vi de sidste monumenter. Nemlig Vietnam Memorial og Korean War Memorial. Vi blev færdig før planlagt og det var nu tid til at gå på egen hånd. Pigerne shoppede i et kæmpe mall (Macy's), hvor der var næsten alt hvad hjertet begærer! Enhver kvindes drøm (:
Drengene kunne ikke rigtig finde rundt, men det kommer vel ikke som nogen overraskelse. Vi spiste aftensmad på lidt forskellige steder. Nogle var i China Town mens andre spiste nær hotellet. Hele dagen har der været et skønt vejr med omkring 30 grader og skyfri himmel. Derfor er mange blevet lidt solbrændt. Håber i alle sammen har det godt derhjemme.
Knus og kram fra USA !

Ditte og Mathilde

tirsdag den 13. marts 2012

Så Er Vi Her

Så er vi noget sikkert frem til Amerika, trods Kiel er til screening. Vi har rejst hele dagen, og er derfor meget trætte, så dagen er blevet afsluttet med noget hurtigt aftensmad, hvorefter folk er så småt begyndt at bevæge sig i seng.
I morgen bliver en ny og spændende dag med masser af monumenter, så følg med når Mathilde og Ditte skriver om hvad der er sket.

mandag den 12. marts 2012

Its Going to be Legen...

Først og fremmest hvis folk bemærker et forsvundet opslag, så er det fordi jeg kom til at slette det, da jeg var ved at få min nye app lært at kende.

Nu er der mindre end tolv timer til afrejse! Hvis mulighed for internet, vil i kunne opleve den første blog allerede fra vores første dag i Washington !
Jeg glæder mig forrygende til en fed tur med min klasse, og ved de også glæder sig.
Vi har desuden vores billedgalleri på følgende side: Klik her.
Vi har dog ikke nogen endnu, men det skal vi nok få rettet op på !
Det bliver eksplosivt!

Flohr